Blog Kategorier

Blog Kategorier

Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Medlemsrejse til Alsace 2018

Skrevet:

Har du lyst til at nyde efteråret i skønne Alsace med temaerne vin, gastronomi, natur og kultur, kan du melde dig til turen, der foregår fra 22. til 27. oktober 2018.

Turen er tilrettelagt i et samarbejde mellem Ry bussen og værtsparret Karin og Lucas de Jong, som er indehavere af Hotel Husseren-les-Chauteaux, hvor vi bor under opholdet. Ry Bussen og dens 2 chauffører er hos os under hele turen. Brugsforeningens formand Leif Bergmann samt fru Mie er foreningens repræsentanter på rejsen.

Fakta om turen

Vi bor midt på vinruten, hvor vores trestjernede hotel ligger smukt placeret i Vigeserne overfor den unikke middelalderby Equisheim. 

Inkluderet i prisen: 

Rystsammen middag i Udsigten, Kvickly Ry

1x velkomstaperitif samt middag ved ankomsten

5 x overnatninge i duplex-dobbeltværelse med terrasse

5 x morgenbuffet

5 x 3-rettes aftenmenu i hotellets restaurant

2 x vinsmagning hos lokale vinbønder og 1 brændevinsmagning

Udflugter til bland andet Strasbourg, Vogeserne mv.

2 frokoster - 1 picnic i vinmarkerne samt 1 frokost på et Bondeherberg i Vogeserne

Rødvinsmagning i le Garage de Lucas (hotelværtens egen vinkælder.

Derudover er der naturligvis tid til hygge og samvær i hotellets swimmingpool, i baren eller på tennisbanen.

Pris

Prisen pr. person i dobbeltværelse er 5535,00 kroner

Tillæg for enkeltværelse på 800,00 kroner.

Deltagerantallet er begrænset til 52 og tilmelding sker efter "først til mølle-princippet"

Deltagerne betaler selv drikkevarer til måltider samt evt. frokost de 3 af dagene. Dertil kommer en turistskat på 1,10 euro pr. person pr. dag som betales ved afrejse fra hotellet.

Brugsforeningen Tryg garanterer for rejsens gennemførelse, og deltagerne sørger selv for evt. afbestillingsforsikring, sygeforsikring mv. Det blå sygesikringskort bør medbringes.

Spørgsmål samt tilmelding med oplysning af navn(e) via mail til Bergmann.leif@gmail.com

Betaling: Samtidig med tilmelding bedes depositum (som ikke refunderes) på 1000,00 kroner pr. person betales. Restbeløbet betales senest den 10. september 2018

Kommentarer

Skriv en kommentar