Blog Kategorier

Blog Kategorier

Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort Betal med kreditkort

Medlemsrejse til Rhinen 2018

Skrevet:

Har du lyst til at cykle, vandre eller dase langs Rhinen i Tyskland i perioden 12. – 17. august 2018, kan du melde dig til medlemsturen nu.

Turen er tilrettelagt i et samarbejde med Ry Bussen og Brugsforeningen TRYG. Der arrangeres valgfri bustur til de historiske byer Rüdesheim og Cochem.

Brugsforeningen TRYG repræsenteres under turen af den forhv. formand Leif Bergmann og fru Mie.

Fakta om turen

Vi bor på Hotel Ebertor i vinbyen Boppard ca. 880 km fra Ry, men kun få meter fra Rhinens bred.

Hotellet har terrasse mod Rhinen samt moderne wellnessafdeling og klosterkælder. I Boppard kan man tage svævebanen op i terrænet over vinmarkerne, og stierne langs Rhinen kalder på cyklister og vandrere.

Det er naturligvis op til hver enkelt deltager at vælge, om man vil cykle, vandre eller dase – eller om man vil deltage i busturene. Der er ganske få stigninger langs floden, og det anbefales, at man cykler eller vandrer ud og hjem ad samme rute.

Kort med attraktioner og ruter fås på hotellet. Cykel - både med og uden motor - kan lejes for henhv. ca. 14/30 EURO pr. dag.

Hotellet kan levere en frokostmadpakke til vandre- eller cykelturen mod betaling af 6,50 EURO pr. person.

Inkluderet i prisen:

Sammenrystningsmiddag i Udsigten, Kvickly Ry

5 overnatninger

5 x morgenbuffet

4 x 3-retters middag/buffet

• 1 x middagstallerken med regionale pølsespecialiteter, ostespecialiteter og brød

• 1 velkomstdrink

• 1 bådtur på Rhinen til Loreley 

Prisen pr. person i dobbeltværelse er kr. 4970,00 for medlemmer af Brugsforeningen TRYG. Tillæg for enkeltværelse er kr. 750.

Drikkevarer til måltider samt cykelleje, frokostpakker, frokost og turistskat ca. EURO 0,50 pr. dag betales af deltagerne.

Deltagerantallet er begrænset til 55, og tilmelding sker efter ’først til mølle princippet’. Brugsforeningen TRYG garanterer for rejsens gennemførelse, og deltagerne sørger selv for rejse- og afbestillingsforsikring mv.

Tilmelding

Tilmelding med navn(e) på deltager(e) sker via mail til Bergmann.leif@gmail.com. Dagsprogram udsendes gerne til interesserede, og spørgsmål eller kommentarer modtages helst pr. mail – tak.

Betaling

Samtidig med tilmelding forfalder et ikke refunderbart depositum på kr. 1000,00 pr. person. Restbeløbet betales senest den 15. maj 2018.

Kommentarer

Skriv en kommentar